top of page

VisitNordsjælland rykker ind

VisitNordsjælland har nu knyttet en endnu tættere kontakt til handels- og turismeerhvervene i Gribskov Kommune. Det er sket med placering i Gribskov Erhvervshus i 'Bødkergården' i Helsinge, der bliver base for en ugentlig træffetid på onsdage.

Velkommen til Gribskov Erhvervshus.


Formand for Helsinge Erhvervsforening, Jesper Behrensdorff, kunne dermed onsdag byde velkommen til Anne-Marie von Vultejus, der er forretningsudvikler og netværksleder i VisitNordsjælland, og står for kontakt til Gribskov Kommune.


Det er den første aktivitet, erhvervshuset dermed officielt åbner for. Det bliver foreløbig onsdage kl. 11.00-13.00.


- Det bliver en base, som Anne-Marie kan rykke ud fra eller kan invitere ind til møder med erhvervene og andre aktører i branchen, forklarer direktør i VisitNordsjælland, Annette Sørensen, der glæder sig over, at Helsinge Erhvervsforening har stillet lokalet til rådighed i erhvervshuset.


Jeg er glad for, at vi nu kan styrke i forvejen gode relationer til VisitNordsjælland med mulighed for rådgivning til vores erhvervsdrivende, siger Behrensdorff.


Kontakt til Anne-Marie von Vultejus: amv@visitnordsjaelland.com - Telefon: 41 78 67 80.


Anne-Marie von Vultejus benyttede også sin første dag i Helsinge til at hilse på næstformand i erhvervsforeningen og Gadekærbutikkerne i Helsinge, Michael Hass.

Michael Hass og Anne-Marie von Vultejus ved banner for erhvervsforenigen og Gadekærbutikkernes netop igangsatte kampagne for 'Helsinge Gavekort'.

ERHVERV KULTUR
HELSINGE
HANDELSBY
FORENINGSLIV

bottom of page