top of page

Tre sogne ud i ny lokaldyst

Lokaldysten mellem sogne i Gribskov Kommune ruller igen af stablen fredag 12. maj kl. 16.00-18.00 i Søborg. Det er gratis motionsevent, hvor det gælder om for børn og voksne at tilbagelægge så mange km som muligt i gang, løb eller på cykel.

I år udkæmpes dysten mellem tre sogne, og Søborg og Vejby udfordrer sidste års vindere fra Annisse Sogn.


Vejby Sogne tager over onsdag 24. maj kl. 17-19 og i Annisse bliver det torsdag 1. juni kl. 17-19.


Sidste år fandt lokaldysten sted som led i 'Gribskov går sammen', og her var vinderne af Annisse Sogn foran Søborg Sogn. Her deltog også Græsted og Helsinge.


I Søborg er der start og mål ved Søborg Forsamlingshus. Alle borgere kan være med, når det størst mulige antal deltagere fra Søborg Sogn, i fællesskab, dyster om at tilbagelægge flest km i gang, løb og på cykel. Tilbagelagte km på cykel halveres til det samlede regnskab.


Ruterne er fastlagte og afmærkede med start fra Søborg Forsamlingshus. Gang og løb er på en rute 'byen rundt', og cykelturen foregår på egen cykel på en rute 'Slotsruinen rundt'.


Det er gratis at deltage og der er ikke forhåndstilmelding.


Halvvejs å¨ruterne modtager deltagerne et armbånd, som afleveres i mål. Det er muligt at vælge at tage enten en tur mere, eller så mange ture, man kan nå/ har lyst til, i løbet af de to timer.


Deltagerne må også gerne skifte 'disciplin' undervejs. Der vil være gratis vand og frugt ved mål. 'Udensogns' borgere kan deltage ifølge med sognebørn.


Søborg SGI, Søborg Bylaug og DGI Nordsjælland er arrangører. (Udgivet: 10. maj 2023).


ERHVERV KULTUR
HELSINGE
HANDELSBY
FORENINGSLIV

bottom of page