Ramløse Scenen haft en helt fantastisk åbningsweekend på billetsalg til årets forestilling 'SOS Mordpolen'. Over halvdelen af billetterne er solgt til de fire forestillinger. Der er udsolgt lørdag 18. marts. de øvrige forestillinger er premieren fredag 10. marts kl. 18.00, fredag 17. marts kl. 18.00 og lørdag 25. marts kl. 18.00.

SOS Mordpolen er en morsom krimi forestilling. Den foregår på en militær base på Nordpolen. Publikum vil allerede fra deres ankomst og frem igennem forestillingen blive en levende kulisse mens handlingen udspiller sig. Ikke fordi man skal frygte lige pludselig at skulle hoppe i et kostume og sige replikker, men man bliver som publikum en del af de charter gæster der nødlander på Nordpolen på vej til Gran Canaria.
Vi møder både militærbasens faste personale samt besætningen fra den flyver som gæsterne er fløjet med. De vil være med til at sikre at alt går så smertefrit som muligt. Undervejs i forestillingen vil man dog opleve at flere af vores karakterer bliver myrdet, og afslutningsvis skal vi have publikums hjælp til at afsløre hvem der står bag disse mord.
Undervejs i forestillingen vil der blive serveret en tre-retters menu, som bliver leveret fra Skævinge Kro. Der vil være laks til forret, flæskesteg med det hele til hovedret, og til dessert en lækker kage anretning.
Claus Rasmussen har sammen med Dan Nielsen stået for instruktionen. Og bag ved kulisserne har der været 10-15 frivillige, som har hjulpet med enten scenografi, teknik, suffli, sminke, kostumer, servering og andet.
På scenen er der i år 12 skuespillere, som bliver understøttet af to musikere. Der vil derfor gennem hele aftenen være live musik til de enkelte sange.
Det er Christian Rasmussen på klaver og Bjarne på Bas. Christian har ligeledes stået for sanginstruktionen. De to har gennem mange år været en stærk og fast del af Ramløser Scenens husorkester.
Billetter til forestillingerne HER