Tirsdag 20. juni kl. 16.00-18.00 samles det nyetablerede skrivefællesskab, som Lone Woelders har taget initiativ til, igen i Helsinge Bibliotek. Her kan alle, der har et ønske om at mødes med andre ligesindede, der har lyst til at skrive og dele deres interesse i et uformelt skrivefællesskab.

Når vi mødes, kan vi læse korte tekster op for hinanden og tale om, hvordan de kan gøres endnu bedre. Vi kan aftale, om vi skal skrive om samme emne, give os selv udfordringer i form af rettesnore for teksterne. Hvis vi bliver glade for at mødes, kan vi fortsætte efter sommerferien, oplyser arrangørerne. Der arbejdes på, at der bliver en gruppe på 6-10 personer. Hvis interessen er større, kan vi dele os i flere grupper, fortæller arrangørerne. Målgruppe: alle over 15 år.
Skrivefællesskabet samles også tirsdag 20. juni kl. 16.00-18.00 - før det er tid til sommerferie.