Helsinge Kirke byder traditionen tro på friluftsgudstjenesten 2. pinsedag, mandag 29. maj kl. 11.00 i Præstegårdsparken - og til traditionen tro hører også, at der dannes et særligt pinsekor.

Det sker også i år, og kordegn Leif Hauge Christensen, der er korets dirigent opfordrer alle interesserede sangere i at melde sig.
- Vi øver fire gange før optræden og så går det løs. Ved friluftsgudstjenesten medvirker også vores fantastiske band. Der er korprøver i Sognegården Skolegade 4, mandag 1. maj kl. 19.00-21.30, tirsdag 9, maj kl. 19.00-21.30, onsdag 17. maj kl. 19.00-21.30 samt mandag 29. maj kl. 09.00-10.45 før optræden, oplyser Leif Hauge Christensen.
der bliver desuden prøve med bandet lørdag 20. maj kl. 10.00-13.00.
Repertoiret består af fire rytmiske sange, som indøves på de fire øvedage.
Tilmelding til koret sker på mail: lch@km.dk eller telefon 22 21 20 54.
Læs også: Mårum med i Helsinge-pinse