Vibeke Steen stopper 1. februar som chef i Gribskov Kommunes Center for Erhverv, fritid og kultur. Hun er dog ikke tabt for kommunen, idet der er truffet aftale om, at hun overgår til stilling som chefkonsulent for bibliotekerne.

Vibeke Steen, der træder tilbage fra chefjobbet med ønske om at få mere tid til familien, vender med det nye virke tilbage til biblioteksvæsenet, hvor hun var bibliotekschef, før hun afløste Kirsten Frandsen som centerchef.
Center for Erhverv, Fritid og Kultur løser opgaver inden for kultur, foreningsliv og turisme i Gribskov Kommune. Det sker i samarbejder for eksempel med kommunens frivillige, kulturelle foreninger og idrætsforeninger, og så står vi for driften af kommunens biblioteker, Kulturskolen og Gribskov Kultursal.
Desuden arbejdes der tæt sammen med selvejende institutioner som Museum Nordsjælland, Esrum Kloster, Rudolph Tegners Museum og Statuepark og Munkeruphus.
Der er også samarbejde med Visit Nordsjælland om markedsføring af Gribskov som turistkommune.