top of page

Lisbet og Ulf på slap line igen

Teater Birch kommer til Gribskov Teater onsdag 15. november kl. 19.30 med forestillingen 'Lisbet og Ulf - på slap line igen'. Det er med Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Lukas Birch og James Price i rollerne.

Gribskov Teater har fået fat i Lisbet Dahls og Ulf Pilgaards spritnye musikforestilling. De vil fortælle røverhistorier om deres liv sammen på de skrå brædder gennem 50 år, men også genopleve nogle af de mest legendariske revynumre.


Så publikum kan glæde sig til et gensyn med Dronningen og Humørbomben der er glad for 'cha cha cha'.


Et humoristisk talkshow krydret med legendariske revynumre. Muligheden byder sig for at opleve to af de største danske showbizz personligheder, der vil fortælle anekdoter om deres liv sammen på de skrå brædder igennem 50 år, men også genopleve nogen af de mest legendariske revynumre, og på den måde gøre det de altid har været bedst til: at træne danskernes lattermuskler.


Det bliver en underholdende tur ned gennem ’memory lane’ tilføjet en god portion grin og anekdoter fra deres mange år i showbizz, som bare ikke må gå i glemmebogen.


Alt kan ske når man slipper to af Danmarks sjoveste mennesker løs på scenen. Det styres af den unge talkshowvært Lukas Birch, der tidligere har lavet talkshows med Ulf Pilgaard, Mette Blomsterberg, 'Bag om Badehotellet' med Anne Louise Hassing og Amalie Dollerup – og Lukas er en etableret del af den danske revyscene, både som aktiv skuespiller, men han skriver også tekster til flere revyer.


ERHVERV KULTUR
HELSINGE
HANDELSBY
FORENINGSLIV

bottom of page