Helsinge Erhvervsforening vil i fremtiden være meget optaget af, at nye butikslukninger bliver undgået og af at få liv i den række af butikslejemål, der er står tomme. Det fortæller formand for foreningen, Jesper Behrensdorff.

Østergade 22 er den seneste butiksejendom, hvor der nu er lukket, idet lejeren, Amazoonia, har besluttet at videreføre sin aktivitet med nethandel. Lejemålet er på 289 kvadratmeter og koster 290.400 kroner i årlig leje. Erhvervsmægleren Nordicals varetager udlejningen. (Foto: Nordicals).
Vi vil dermed tage hånd om de udfordringer, som Gadekærforeningen oplever. Vi vil i fremtiden bruge mange flere kræfter på udviklingen i byen, hvor vi ser tomme butikslokaler.
Det er ikke en tendens, specielt for vores by alene. Det kan vi se, når vi besøger handelsbyer rundt om i Danmark, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal sætte ind på det, betoner Behrensdorff.
Helsinge Erhvervsforening er selv trådt ind på som lejer - og udlejer - af erhvervslokaler. Det er i form af 'Bødkergården', Vestergade 13., som nu også er foreningens nye adresse, og som indeholder en række lejemål til liberale erhverv.
Vi har indtil videre udlejere på plads på første salen og stueplanen er også ved at være gjort klar til udlejning, oplyser Behrensdorff.
'Gribskov Erhvervshus' skal danne ramme omkring fem faste kontorer og 10-15 'flyverpladser', hvor det er muligt at leje et skrivebord 24/7.
Erhvervsforeningen vil bruge huset til foreningens aktiviteter og møder. Vi vil blandt andet skabe aktuelle temamøder.
Et nyt initiativ er også ved at blive sat i støbeskeen i form af en 'Fredagsbar', der skal være et sted til uforpligtende netværksmøder omkring hvad der sker i hverdagen og for at kunne tale sammen.
Visit Nordsjælland får også kortvarige, ugentlige træffetider i erhvervshuset. Læs her: Turisme-rådgivning i erhvervshus