'Håndværkets dag' er temaet, når Ramløse Mølleforenings søndag 23. juli kl. 11.00-16.00 inviterer til mølledag. Her er håndværksmuseet åbent med adgang til at se til skomagerværkstedet samt urmager- og bødkerværkstedet. Der er gratis adgang.

Desuden ventes der igen at blive rift om at få en stand med forskellige håndværksprodukter og traditionelt husflid. Blandt de deltagende er Ramløse Husflid og Holbo Herreds Væverforening. Desuden deltager en række andre gæster med deres håndværk eller husflid.
Der er også boder med hjemmelavet marmelade og saft, smykker smykker og pileflet.
Der er også åbent til aktiviteterne i møllen og til at besøge gæstgiveriet, som tilbyder hjemmelavede mølle-boller til en kop kaffe eller te samt vand eller saftevand. Der er gratis adgang til alle aktiviteter og seværdigheder.