Jeppe Villumsen kom til Nordsjælland Håndbold i sommeren 2022 fra FIF i 1. division på en toårig kontrakt, stopper et år før tid. Jeppe Villumsen var et relativt ukendt kort, men trænerteamet var overbevist om hans store kompetencer som forsvarsspiller, og de tog ikke fejl.

Han gik på rekordtid fra rekrut til forsvarsgeneral. Jeppe påtog sig ansvaret for defensiven på imponerende vis.
Jeppe Villumsens kompetencer er ikke alene efterspurgt på håndboldbanen, men også på hans daglige arbejdsplads. Det betyder desværre, at han ikke længere kan få hverdagen til at hænge sammen, og derfor har fravalgt tophåndbold, forklarer Nordsjælland Håndbold.
Først og fremmest vil jeg gerne takke Nordsjælland, for den store chance de gav mig sidste sommer, for at få lov at prøve mig af på øverste niveau som håndboldspiller. Det har været utroligt fedt, men til tider også rigtig hårdt, med en civil karriere ved siden af. Nu er jeg desværre kommet til et punkt, hvor den civile karriere ikke længere kan forenes med professionel håndbold, og jeg har derfor anmodet klubben om at få ophævet min kontrakt, siger Jeppe Villumsen.
Jeg vil gerne takke alle i og omkring Nordsjælland for en fantastisk tid, selvom den desværre blev kortere end forventet. Vi havde det fantastisk godt sammen på holdet, og jeg vil komme til at savne alle drengene. Samtidig vil jeg også gerne sende en tak til fans, frivillige og stab i klubben, de gør på hver sin måde et fantastisk stykke arbejde, som får klubben til at løbe rundt, tilføjer han.
Nordsjælland Håndbold er kede af, at Jeppe ikke har mulighed for at fortsætte sin håndboldkarriere, men er stolte over, at vi har medvirket til at udvikle Jeppes både på banen, men ikke mindst som en der går forrest i alle situationer. Vi ønsker Jeppe alt det bedste i hans videre karriere.
Til alle de fans som ønsker at tage afsked med Jeppe Villumsen, byder muligheden sig ved dobbeltarrangementet i pokalturneringen mod KIF Kolding lørdag 26. august. Her vil han inden vores kamp mod KIF Kolding blive hyldet på halgulvet som tak for sin tid i klubben.
Læs også: Åbner med dobbelt pokal-brag
NH har sat billetter til salg til det HER