top of page

Første NH-sejr i 19 år

Nordsjælland Håndbold nåede den eftertragtede 12. plads i håndboldliga-grundspillet ved at vinde i Fredericia for første gang i 19 år. Slutresultatet blev 25-24, og NH tager dermed ét point med sig i kvalifikations-gruppespillet, og samtidig er holdet i tilfælde af pointlighed med Lemvig sikret en bedre placering,

Kampen i Fredericia blev ganske intens med en stor indsats af Kristian Olsen med 8 mål i angrebet. Målmand Jimmi Andersen viste sine gamle holdkammerater fra Frederica hvor skabet skal stå med to straffekastredninger i de sidste 10 minutter. NH scorede det afgørende blot ét sekund før tid, hvor Matthias Campbell tog ansvar og scorede.


Resultatet betyder at NH allerede på fredag 14. april spiller den første hjemmekamp i kvalifikationsspillet. Kampen spilles i Helsinge-Hallerne kl. 19.00 og modstanderen er Team Tvis Holstebro, som møder op med nogle gamle kendinge helsinge-drengen Nikolai Markussen og herudover de to tidligere NH-spillere Martin Bramming, Dan Beck-Hansen og Johan Meklenborg.


Programmet ser herefter således uds for NH: Fredag 21. april kl. 19.00 i Skansen i Sønderborg mod SønderjyskE, søndag 7. maj kl. 14.00 på udebane mod Mors-Thy og onsdag 10. maj kl. 19.03 i Hillerød mod Lemvig-Thyborøn.


Team Tvis Holstebro og Sønderjyske går ind i kvalifikationsspillet med hver to bonuspoint, mens Mors-Thy og NH begge har ét point med.


Nummer fem og sidst i kvalifikationsspillet skal ud i en direkte kamp om at blive i ligaen mod vinderen af kamp mellem nummer to og tre i 1. division, hvor TMS Ringsted allerede har sikret sig oprykning som klar vinder.



ERHVERV KULTUR
HELSINGE
HANDELSBY
FORENINGSLIV

bottom of page