Gadekærbutikkerne i Helsinge har lørdag for alvor sat gang i årets mange aktiviteter i og omkring Gågaden, hvor der blev budt på dukketeater med 'Prop og Berta', der rundede byen med 50 års jubilæums-forestilling.

En kraftig blæst fra øst gennem Gågaden blev håndteret ved at scenen holdt flyttedag fra det åbne torv og ind i læ i 'krogen' ved Danske Bank-bygningen.
Et stort og forventningsfuldt publikum af børn og voksne havde dermed en god oplevelse.
Det går løs igen i Gågaden allerede lørdag 13. maj, når der bydes på 'Biler i gaden'. Byens autoforhandlere og andre med tilknytning til branchen er med.