Når Gribskov Byråd onsdag aften har nået en afgørelse omkring fremtiden for Engerødvej 43 i Helsinge, er det langt fra sikkert, det sidste ord er sagt. Sagen kan være moden til påklage i ankesystemet, ligesom den politiske inhabilitet og nær kontakter mellem den oprindelig køber, skoleleder Jeppe Tobberup og erhvervsmægler Christian Jessen, Nordicals, kan betyde, at hele udbuddet af ejendommen kan blive hvirvlet op.

Udbuddet har én gang været gennem ankesystemet, da en alternativ tilbudsgiver gjorde gældende, at Tobberup fik særlige fordel ved udbuddet. Det faldt dog i ankesystemet.
Ved den lejlighed var der dog ikke fokus på´, at ejeren efter den nuværende viden ikke er erhvervet til boliger, som det var udbudt til, men nu ønskes anvendt til børnehavee - og derfor pludselig har taget en helt anden vædi.
Dertil kommer, at erhvervsmægleren måske ikke har vist tilstrækkelig uvildighed, idet han for få år siden har drevet selskab sammen med Jeppe Tobberup, da de var partnere i køb af Tofteskolen fra Gribskov Kommune. Dermed kunne det have været nærliggende, at mægleren trådte tilbage i handelen - og som minimum meddelte Gribskov Kommune om habiblitets-spørgsmålet.