Helsinge Realskole har arbejdet målbevidst efter at få etableret Engerødvej 43 i Helsinge til børnehave og vuggestue, og det er nu offentliggjort, at skolen har betalt 13.675.000 kroner til selskabet Engerødvej 43 ApS - og oven i det kommer to millioner kroner for mabo-matriklerne Ved Skoven 3 og Ved Skoven 7.

Rydning i de to naturgrunde, som er planlagt som naturområde for institutionen, har været igangsat.
Dermed er der handlet væsentligt over den pris, Jeppe Tobberup, der er skolens leder, betalte ved Gribskov Kommunes udbud afd den tidligere børnehave. Det var 2.425.000 kroner. De to tilstødende matrikler, der ligeledes oprindeligt blev købt af Jeppe Tobberup af privat sælger for 600.000 kroner, er nu købt af skolen for to millioner kroner.
Tobberup placerede de to køb i selskaber, der i flere omgange er overdraget til restauratør Anders Kuhl-Kihljee, Tisvildeleje..
Ifølge referat fra bestyrelsesmøde i Helsinge Realskole 23. januar har Jeppe Tobberup helt afviklet sine ejerskaber i ejendom og grunde - og han er dermed ikke inhabil, påpeger bestyrelsen.
Købspriserne er dermed forhandlet med Anders Buhl af Jeppe Tobbeup og bestyrelsens næstformand, Simon Toft.
Bestyrelsen har haft forventning om meget hurtig indretning af institutionen - og sidst i marts offentliggjorde skolen, at der var igangsat indretning med forventet åbning 1. september.
Realskolen har ikke afleveret ansøgninger om byggetilladelse samt eventuelle ændringer af naturområdet på Ved Skolen 3+7. Det ligger i berøring af såkaldt paragraf 3-beskyttet natur.
Gribskov Kommune har udsendt forbud mod byggeri på Engerødvej 43, idet det kræver byggetilladelse, der ikke er ansøgt om. Desuden påpeger kommunen, at plangrundlaget i kommuneplanen for adressen er boliger og det er det, der indarbejdes i lokalplan for området.
Tidligere artikler:
Kræver stop for ulovligt byggeri
Realskole køber ind til børnehave
Engerød Børnehave skal genopstå